Grundkursus i Rosenmetoden

På dette kursus i Rosenmetoden vil du få et dybere indblik i hvordan ubevidste muskelspændinger, fortrængte følelser og åndedrættet hænger sammen. Du vil se, at når muskelspændinger slipper og følelser får lov til at være en naturlig del af dig, så ændres din indre tilstand og du vil blive bedre til at rumme dig selv og andre mennesker.

Når spændinger omkring åndedrættet slipper, mærker du hvordan det bliver mere ubesværet at være til. På den måde kan du få mere energi til at være det menneske, du virkelig er.

Du vil opleve på egen krop, hvordan det er at blive berørt af hænder, der er nænsomme og uden dagsorden. Du mærker også, hvad der sker i dig, når du selv kontakter et andet menneske med bløde, inviterende hænder. Det handler ikke om præstation, men om at kunne være nærværende.

Der sker noget ganske særligt, når man samles i disse grupper omkring Rosenmetoden. Der opstår en tillid, forståelse og rummelighed, som er helt unikt. Du lærer om grundlæggende dele af Rosenmetoden som:
• Træning i nærvær
• Nænsom berøring
• Ord, der skaber et møde i øjeblikket
• Aflæsning af åndedrættet i kroppen

Begge dage undervises der fra kl. 9.30 – 16.30.
Kurset foregår i Højby Sundhedscenter, Hollufgårdsvej 10A, 5260 Odens S

Kontakt Anette Vinston Ritz for tilmelding og mere information: somaterapi@gmail.com eller ring på tlf. 27218336.
Du kan også rette henvendelse via formularen her på siden.
Din tilmelding er gældende, når du har indbetalt et depositum på 500 kr. eller det fulde beløb til Sparekassen Danmark reg. nr. 6880 Konto nr. 0001126571. Kursister der har været på Grundkursus før, kan deltage til halv pris.
Max 8 deltagere.

Undervisere: Seniorlærer Maja Skau-Olsen og Anette Vinston Ritz, der er Rosenterapeut og under uddannelse til grundkursuslærer. Assistent på kurset er Mette Kragelund.

KURSUSTILMELDING

14 + 4 =

I første mail får du to kapitler af bogen "Rosenmetoden, når krop og sind mødes".