II32: 5-dages intensiv i Skanderborg

På et intensiv lærer du mere om, hvordan Rosenmetoden kan bruges til at møde dybere områder i dig selv og i andre mennesker.

Du lærer, først og fremmest gennem egne oplevelser, mere om Rosenmetodens vigtigste værktøjer:

  • Nærvær, at blive bedre til at rumme hele dig og andre i øjeblikket
  • Berøringen, at kunne skelne mellem nuancerne i kontakten
  • Ordene, at finde de ord, der hjælper klienten til at se sig selv
  • Mødet, hvordan du bruger nærvær, berøring og ord til at møde en anden

Heunder er

  • Forskellen mellem at leve “i tankerne” og at leve “i kroppen”
  • Lytte med hele dit væsen og tale derfra
  • Kropslæsning, at kunne læse hvilke følelser muskelspændinger holder tilbage i en krop
  • Åndedrættet, hvordan vi forstår og aflæser åndedrættet for at følge processen

På et intensiv handler det både om personlig og faglig udvikling. Din personlige rummelighed udvikles sideløbende med din faglige forståelse. Et intensiv er en tryg ramme for at du kan udforske det, du holder tilbage af dig selv, både traumatiske ting og positive kvaliteter.

Uddannelsen er tilrettelagt, så du hele tiden kommer igennem og træner de samme elementer igen og igen, men forstår det dybere og dybere på grund af din personlige udvikling.

På dette kursus underviser Seniorlærer Maja Skau-Olsen og Roni Mosenson, uddannelsesleder for den Israelske skole for Rosenmetoden,  samt Anja Huss i lærertræning.

Undervisningen foregår på engelsk og dansk med fuld oversættelse af begge sprog.

OBS: På grund af den nuværende Corona-situation tager vi specielle forholdsregler: udover skærpet opmærksomhed på hygiejnen, vil vi bede alle deltagere om at tage en Corona-test i ugen op til kurset. Derudover stiller vi håndsprit til rådighed samt det er muligt at bruge visir og/eller mundbind i de situationer hvor vi øver tæt på hinanden.

Tilmelding og eventuelle spørgsmål: Maja Skau-Olsen på majaskau@gmail.com eller 22 18 04 19. Indbetaling af depositum eller fuldt beløb ved tilmelding: Arbejdernes landsbank: 5370-252058

Sted:

Audonicon

Grønnedalsvej 14

8660 Skanderborg

Underviser:

Seniorlærerne Maja Skau-Olsen og Roni Mosenson (Israel) samt Anja Huss i lærertræning

Dato:

17.-21. november 2021

Mødetider:

Kl. 9.30-16.30 alle dage

Pris / depositum:

5800 kr. / 900 kr.