G: Grundkursus i Frederiksværk

På kurset vil du få et dybere indblik i hvordan ubevidste muskelspændinger, fortrængte følelser og åndedrættet hænger sammen.

Du vil se at når spændingerne slipper og følelser får lov til at være en naturlig del af dig, så ændres din indre tilstand og du vil blive bedre til at rumme dig selv og andre mennesker. På den måde kan du få mere energi til at være det menneske, du virkelig er.

Du vil opleve på egen krop, hvordan det er at blive berørt af hænder, der er nænsomme og uden dagsorden. Du mærker også, hvad der sker i dig, når du selv kontakter et andet menneske med bløde, inviterende hænder. Det handler ikke om præstation, men om at kunne være nærværende.

Der sker noget ganske særligt, når man samles i disse grupper omkring Rosenmetoden. Der opstår en tillid, forståelse og rummelighed, som er helt unik.

Du lærer om grundlæggende dele af Rosenmetoden:

  • Træning i nærvær
  • Nænsom berøring
  • Ord, der skaber et møde
  • Aflæsning af åndedrættet i kroppen

Anja Huss skriver:

Kurset afholdes på det skønne center på Birkemosegård. Lokalet ligger med udsigt ud over Arresø. Der er rig mulighed for at nyde den skønne natur.

Overnatning: Der er lagt op til at det kan blive en form for retræte. Der er mulighed for at overnatte flere dage i forbindelse med kurset. Det aftales direkte med kursusstedet. Skriv til Info@dengyldnecirkel.dk. Der er nogle meget små enkeltværelser, et dobbeltværelse og så er der soverum med flere senge, priser fra 170 kr. – 250 kr. pr nat. Der skal foretages let rengøring ved afrejse og selv medbringes sengelinned. Opfordrer til stilhed på værelserne, så folk har ro til deres proces.

Forplejning: Der vil blive serveret let og sund kost. Kurset er inkl. aftensmad fra fredag aften, tre måltider lørdag og morgenmad og frokost søndag. Kaffe, te og noget sødt😉

Datoer: Ankomst fredag d 8. juni mellem 16-18.

Kurset afholdes 9-10 juni 2018 kl. 9.30 til 16.30. Der vil være 1½times frokostpause, så vi kan nå at nyde naturen.

For nærmere info og tilmelding: Kontakt kursusleder Anja Huss, 28232639, anjahuss@live.dk

Sted:

Birkemosegård

Sonnerupvej 23

3300 Frederiksværk

Underviser:

Grundkursuslærer Anja Huss

Dato:

9.-10. juni 2018

Mødetider:

9.30 - 16.30

Pris:

2395 kr.

Hvis du tilmelder dig før d. 14. april 2018 kan du opnå en rabat på 400 kr.